Så kan det ikke blive bedre. Jeg sidder her med en krop der er øm på den gode måde, efter en herlig dag i haven.
Det er svært at tage den med ro, når der er så mange ting man gerne vil nå sådan en skøn forårsdag.
I dag var alle mine krokus helt åbne, og svirrefluerne var helt vilde.
Der blev hakket kanter ved bedene, fjernet flere visne blade så man kan se hvad der kommer op i haven.
Fjernet græs der gerne vil ind og overtage bedene og så fik jeg også flyttet nogle erantis og vintergækker.
Martin og jeg nød kaffen i drivhuset som nåede op på 35C.
Her lidt billeder fra i dag.
I har vel alle været ude og lave havearbejde i dag?