søndag den 29. december 2013

Årskavalkade 2013

Et lille pip fra mig. Jeg går lidt i dvale her om vinteren.
Følger dog dagligt med i hvad der sker hos de aktive bloggere. Men jeg vil gerne deltage i årskavalkaden. Så får jeg også kigget en masse billeder igennem, og kan se hvilken udvikling min have har gennemgået.

Det er fantastisk hvad der er sket i år. Jeg såede en masse i foråret, især sommerblomster. Måske var det sommerens skyld med den meget sol at det blev så stor en succes. Mine bede bugnede, og jeg kunne plukke mange buketter.
Om ikke så længe vil jeg prøve igen og har en masse frø som bare venter på at blive sået.

Der er allerede sået lidt stauder som står i drivhuset.

Her følger min kavalkade for 2013












December 2013

I december har jeg ikke været så god til at tage billeder, men dette er en af mine nye alunrod som står smukt på grund af det milde vejr.

Året bød blandt andet på Blogtræf i Geografisk Have i Kolding. Det skal gentages næste år.
Blogtræf hos Lisbeth på Samsø, det skal også gentages.

Min 50 års fødselsdag, som også blev en dag med skønt vejr.

Så fik jeg en fin snoet sti gennem den store plæne, et nyt surbundsbed, nye frugttræer og 3 nye bede.
Planerne for 2014 er store, så jeg glæder mig til at komme i gang.

GODT NYTÅR....

lørdag den 9. november 2013

Efterår i min have

Jeg har ikke posted et indlæg længe, men har da jævnligt taget billeder i haven. Nogle af billederne er fra oktober måned, og nogle fra i går i det flotte solskin.

Viburnum

Tobakspibeplante

Koreansk fjerbusk

Asters

Jeg har flyttet rhododendronbedet over mod terrassen. Problemet er, at der har stået et meget stort ahorntræ som vi fik fældet. Men rødderne er endnu i jorden, og det gør det svært at plante noget større. Derfor fik jeg ikke plads til den sidste rhododendron. Den står nu tilbage i det gamle bed indtil foråret, hvor min søster Jette får lov at få den med hjem.




På det sidste billede kan man også se min magnolia. Jeg ved godt den ikke kan lide at blive flyttet, men nu får den en sidste chance. Jeg fik den til min 40 års fødselsdag, altså for 10 år siden, og den har kun blomstret 1 gang!!!! Det er en soulangiana. Nogen der ved hvad problemet kunne være?

Her er mine nye æbletræer, et Rød Aroma og et Discovery. De har fået beskyttelse på stammerne mod rådyr.




Mine benved som jeg har en lang række af står og lyser så smukt.



Til sidst en meget smuk regnbue. Dette er udsigten fra mit køkkenvindue.



onsdag den 6. november 2013

onsdag den 2. oktober 2013

Nyt siden sidst

Ja, så gik september uden indlæg fra mig.
Jeg fyldte jo 50 her d. 9 september og havde en dejlig dag med godt vejr og fine gaver.

Her vil jeg starte med at vise lidt af gaverne.



En dejlig hortensia i en fin terracottakrukke fra min søster Jette. Og der er en fransk lilje dekoration i krukken.



Hyld "Black Lace" også fra min søster.


En stueplante fra naboerne.



Tagdekoration til drivhuset fra min dejlige mand og mine svigerforældre.


Fik desuden en damespade af mærket Joseph Bentley, tulipanløg, 3 gavekort til plantecenter, ankelgummistøvler, penge, creme og en havebog.

Fik desuden nogle smukke buketter.




Her er lidt billeder af hvad haven kan byde på i oktober.

Stien er færdig og bryder fint den store grønne plæne.




Sommerblomsterne fortsætter den fine blomstring, og hvis ikke frosten kommer er der knopper til mange blomster endnu.

cosmos Albatros

brudeslør

cosmos Daydream

kongelys og grøn rævehale

Dusksalvie

Verbena
Jeg læser med på jeres blogge, men synes at hverdagen tager meget energi. Havearbejdet er begrænset til weekenderne, og der er stadig masser af ting der skal nås endnu.


lørdag den 24. august 2013

Og sommeren bliver ved og ved

Hvor er det skønt at sommeren bare kan blive ved og ved.
Om morgenen kan man da godt mærke at det er noget mørkere når man skal op, og aftenerne er lidt kølige og man er ikke så længe derude efter aftensmaden mere.

Men bortset fra at det stadig er meget tørt så er der så meget at glædes over.

Jeg satte en annonce i Gul og Gratis hvor jeg efterlyste fliser 50x25 til en sti. Efter nogle få dage var der bid, så jeg fik alle dem jeg skulle bruge og lidt til for 100 kr.

De er nu lagt ud ovenpå græsset for at se om det er sådan stien skal gå.  Jeg tror det bliver godt, og den store plæne bliver brudt og der bliver sammenhæng mellem de 2 rionetbuer i hver ende af haven.

Her er det oppe fra huset. Det er en tobakspibeplante til højre, som vokser på denne bue.




Nede fra den anden bue ved køkken højbedene. Her vokser der clematis.


Min Limelight er blevet helt ok, og lyser fint op.


Floks står også flot.


Her er det anis isop og dahlia



Anis isop og hvide selvsåede spydverbena


En ukendt Monarda

Jackmanii som nu pryder min troldhassel

Hjortetrøst fra min søster Jette



Hvid fredløs også fra min søster



Perovskia og coreopsis Early Sunrise. En dejlig kombination


Mine kongelys bliver flottere og flottere. De er fantastiske bunddækkere og selvom de er toårige, er de altså først sået i år!


Cosmos Albatross er så fin og ren i farven, og er lige så smuk forfra som bagfra.



Her er min sommerfuglebusk jeg fik af Lisbeth i juni måned. Det er imponerende at den blomstrer så flot.


Til sidst min rose Compassion, som også bare bliver ved og ved.


Håber det gode vejr fortsætter indtil d. 9-9 hvor jeg fylder rundt.

Nyder I også sensommeren?