onsdag den 27. juli 2011

Ude godt hjemme bedst

Tilbage efter en uge i det græske øhav, nærmere betegnet Lefkas.
Det er dejligt at være på ferie, men også dejligt at komme hjem og se hvad der er sket i haven.
Regnen har været rigelig i ugen der er gået kan jeg se. Græsset var blevet højt igen, og ukrudtet ligeså!!
Men der var også gode nyheder i haven.
Man kan da kun blive glad når man ser disse dejlige blomster.




Den fine mandstro er meget omsværmet.



Ja, man kan da kun blive glad at denne farve. Det er bare spildte solsikkefrø fra fuglefodringen i vinters.


Endnu en omsværmet skønhed.


Stativet den vokser op ad er væltet, men ligger nu oven på en stige!! Den kan da pynte alligevel.


Mine eneste gladiolus.



Liatris.



Jeg har kun fyldte stokroser. De står ved siden af min rose Aicha.


Uhmmmm, jeg glæder mig til senere på året. De smager skønt..

lørdag den 16. juli 2011

En dejlig lørdag

Så kom der endelig noget sol, og jeg kunne komme i haven og lave lidt. Alle mine storkenæb er blevet klippet ned. Så satser jeg på et flor senere på sommeren. Roserne har fået en tur med saksen og min katteurt er også skåret ned.

Her er et udpluk af dagens billeder.














søndag den 10. juli 2011

Bruden og bruden

Her forleden viste jeg billeder af min solbrud. Nu er det så min brudeslør lige ved siden af som er sprunget ud.
Jeg har 2 brudeslør i dette bed, og det er næsten i overkanten da de fylder meget. Kan de flyttes? Har hørt at de har pælerod.


Min clematis Jackmanii er lige sprunget ud i dag. Den har rigtig mange knopper så det lover godt.





Der er også gang i den hvide floks som har glæde af den megen regn.



Her ved siden af er min akelejefrøstjerne som også snart springer ud.


fredag den 8. juli 2011

Roser og andet godt

Så fik jeg endelig taget nogle gode billeder af min Jacques Cartier. Den har mange smukke former og dufter helt eventyrligt.




Er der nogle der kender denne blomst? Den står nu foran min solbrud og passer fint ind med de gyldne farver.



Her er vores nyeste beboere, de hygger sig i solen på trappen.




Min fine hvide lilje er sprunget ud i dag, der er heldigvis mange knopper endnu.


Dette er min tobakspibeplante som jeg satte sidste år. Det er meningen at den skal dække min bue engang. Jeg har læst at den kan være lidt langsom i væksten til at starte med.


Her er lidt billeder taget lige efter regnen.










torsdag den 7. juli 2011

Den smukke brud

Min solbrud har fået en sydvendt plads hvor den trives rigtig godt. Den står foran min gule Graham Thomas rose. Det er meningen at jeg fortrinsvis skal have gule blomster her, men blandet med orange og lidt lilla.
Det er min brudeslør der titter lidt frem til venstre.



Mine klokkeblomster er populære hos bierne.



Jeg er bare så glad for mine franske anemoner. Jeg troede slet ikke at de ville være i min have, men nu kommer de flere steder.


Så fik jeg klippet min buxbom eller rettere Martins buxbom. Den fik han i en krukke da han blev 25 så den er vokset helt pænt.
Jeg ville gerne have haft klippet den rund, men han synes den skulle være firkantet. Det er nu også pænt.

lørdag den 2. juli 2011

Haven

Ja når vejret er som det har været i dag, vådt, vådt, vådt er det jo dejligt når posten kommer med det sidste nye blad fra "Haven". Så det er blevet læst godt og grundigt og tillægget med havefestival og de åbne haver er også blevet studeret. Så må jeg se om ikke jeg kan nå et par haver eller flere her i sommer.





Håber at det bliver tørvejr i morgen så jeg kan komme ud og få jord under neglene.