torsdag den 30. juni 2011

Valmuer og andre skønne blomster

Jeg bliver dejligt overrasket hver dag over mine valmuer jeg såede sidste år. De er i alle farver, fyldte enkle, halvfyldte. Jeg må prøve at skrive på frøkapslerne om de er fyldte eller enkle, da jeg har lovet familïe og venner at de må få frø senere på året.



Denne her har jeg delt i flere planter sidste efterår og har den nu mange steder i haven.



Er der nogle der ved hvad dette er for en blomst?
Jeg købte 2 stk ved den lokale købmand.


Dagliljerne er ved at være slut.



Et dejligt grønt parti fra skovbedet.


Min New Dawn blomstrer rigtig meget nu, den havde godt af den kraftige beskæring den fik her i foråret.

mandag den 27. juni 2011

Sommerfugle i timianen

Min citrontimian blomstrer så dejligt, og er hele tiden fyldt med insekter og sommerfugle.
Det er en fin bunddækkeplante hvor der er meget sol.


Min heliotrop er også populær blandt de flyvende gæster. Den dufter også helt utroligt.



Dette er så der hvor vores gamle garage lå. Til efteråret skulle der gerne stå en ny.



torsdag den 23. juni 2011

Pæonvalmue

Ja denne valmue er fyldt og ligner næsten en pæon. Den har en fantastisk mørkviolet farve.
Der er stadig mange knopper i mine valmuer, så der kan komme andre dejlige overraskelser.


Min Graham Thomas blomstrer også nu. Den er dejlig, men den dufter altså ikke.





Jeg lagde anemoneløg for længe siden, men troede ikke at de ville komme.
Så fik jeg pludselig øje på en skøn blå blomst som gemte sig nede blandt mine valmuer. Hurra, nu kan jeg se at de kommer andre steder i haven også.



Min clematis har også besluttet at blomstre.

tirsdag den 21. juni 2011

Rundtur i haven

Det er bare så dejligt at komme hjem fra arbejde og så gå en tur i haven for at se den sidste nye udvikling.
For mig er det ren terapi at gå rundt og nusse lidt, nippe lidt visne blomster hist og pist og ellers bare nyde al pragten i haven.

Her er lidt billeder.


Mine foreløbig 2 stjerneskærm.


Der er mange valmuer med fede knopper der bare venter på at springe ud.


Min dejlige salvie Pink Friesland


Dette er en enkelt stor hvid alllium i et bed af storkenæb.


Dette bed står delvis i skygge og min buxbom og hosta trives her.

mandag den 20. juni 2011

Trillinger

Mine blomster vil åbenbart gerne komme i blomst som trillinger, prøv at se her.



De selvsåede valmuer begynder at blomstre nu. Det er spændende med alle de forskellige farver







lørdag den 18. juni 2011

Efter regnen

Det har regnet meget de seneste dage, så det er ikke blevet til så meget i haven.
Gik mig lige en aftenrunde for at se om der var noget der var væltet eller slået helt ned.

Her er lidt efter regnsvejrs stemning fra haven.

En allium der hygger sig hos en storkenæb.


Denne ridderspore var lige ved at vælte og har nu fået lidt at støtte sig op af.

Sarah Bernhardt er da bare dejlig.



Bowl of Beauty i knop og udsprunget. Begge smukke synes jeg.
Denne pæon har et kæmpe blomsterhoved der næsten ikke kan klare alt det vand der er kommet.



søndag den 12. juni 2011

Den skønneste rose

Mine Jacques Cartier roser var noget sørgelige efter den strenge vinter. De er kommet så noget, men er ikke så flotte som sidste sommer.

Her er alligevel et par dejlige billeder.



Min pæon Festiva Maxima ligner en stor flødeskumskage.



Og denne skønhed er enkel og dufter helt skønt og fint.



En dejlig hosta søndag morgen med lidt dug.


Hvor er det dejligt med en pinseferie i dette vejr.

lørdag den 11. juni 2011

Besøg i haven på Lindholm

Ja så fik jeg endelig taget mig sammen til at se en besøgshave som jeg fandt på Havens hjemmmeside over åbne haver.
Den ligger godt gemt af vejen gennem en skov, og der er ikke mange der finder derud. En skam da den er meget dejlig. Der er 10 tdr. land, og mand og kone passer selv det hele. En imponerende opgave.

Her er lidt billeder fra dagen.





Helt fantastiske valmuer, som kom fra et brev med frø fra Brugsen!




Alle bedene var store øer af stauder som var smukt placeret med høje og lave, spir, puder, græsser, farver og alle tilpasset det miljø som var der.




Her til sidst et par billeder som giver en fornemmelse af størrelsen på  bedene.




En have som jeg helt sikkert skal tilbage til mere end 1 gang. Og så fik jeg 3 små selvsåede solhat. Dejlig dag.